Ny uddannelseskultur for fremtiden

Vi skal ikke uddanne til samlebåndet og heller ikke på samlebånd. Vi skal ikke bare have de unge som kan læse hurtigst og huske bedst. Vi skal gøre op med et uddannelsessystem, hvor alle løber efter mål, men har glemt formålet. Vi foreslår en frihedspakke med seks elementer, som det første skridt i et nødvendigt opgør med et uddannelsessystem, som uddanner mere til fortiden end til fremtiden.

De seneste år har desværre udviklet en præstations- og korrekthedskultur, der gennemsyrer skole- og uddannelsessystemet. Konsekvensen er, at elever og studerende opøver evnen til at levere de svar, de tror, deres undervisere gerne vil høre, fremfor dem der udfordrer og nytænker. Gymnasielever vælger de fag, de tror, de kan klare bedst, fremfor dem der udfordrer dem mest. Fordi vores uddannelsessystem fra top til tå belønner dem, der gør det, vi forventer. Stik imod det som vi ved festlige lejligheder hævder, at fremtiden kalder på.

Læringsmål, nationale tests, karakterræs, bonusordninger, optagelsespres, præstationskultur og fremdriftsmølle har skabt en præstationskultur, hvor flere og flere unge udfordres af stress, tristhed, depression og angst. Vi har i de senere år fået udviklet en ungdomskultur og et uddannelsessystem, der er med til at presse de unge på bekostning af fordybelse, selvoverskridelse, nysgerrighed og kreativitet. Det skal vi gøre noget ved.

Vi har som ambition, at danske unge skal have større tillid til egne muligheder, at de skal være dygtige, modige, ambitiøse og gode til at samarbejde. Uddannelse skal berige alle børn og unge i Danmark. Give dem indsigt og udsyn. Og gøre dem stærke og dygtige nok til at gribe livet og gøre fremtiden til deres.

Radikale Venstre foreslår derfor en frihedspakke med seks elementer, som det første skridt i et nødvendigt opgør med et uddannelsessystem, som uddanner mere til fortiden end til fremtiden.

Hvis vi gerne vil have en anden uddannelseskultur, skal vi have et andet optagesystem end det, vi har i dag. Alene at optage på karakterer, som det sker for hovedparten af optaget på de fleste danske videregående uddannelser, er for snævert. Vores ambition er, at der alle steder optages bredere end på karakterer alene. Alle Steder. Alle uddannelser.

Da Radikale Venstre sidst var i regering, satte vi optagesystemet frit, men det er der endnu meget få uddannelser, der har udnyttet. Det er også ressourcekrævende. Ikke mindst i en tid, hvor uddannelserne bruger de fleste af deres ressourcer til at håndtere regeringens årlige grønthøsterbesparelser. Vi nedsatte også Kvalitetsudvalget, der foreslog et opgør med optagesystemets karakterfokus. Ifølge udvalget sikrer optagesystemet ikke nødvendigvis det bedste match mellem ansøger og uddannelse, hvilket kan betyde større frafald. Der sker også en koncentration af de dygtigste elever målt på karaktergennemsnit på få videregående uddannelser som fx lægestudiet og psykologi. Systemet kan også hæmme social mobilitet, fordi elever fra uddannelsesfremmede hjem har sværere ved at opnå høje, adgangsgivende karakterer.

Der er, som nævnt, gode muligheder for at udforske alternative optagelsesformer, men det er dyrt, så de færreste har gjort sig erfaringer med det. Radikale Venstre foreslår derfor, at der nedsættes en optage-kommission, der med udgangspunkt i nationale erfaringer og international empiri får til opdrag at komme med anbefalinger til et nyt optagesystem og at der afsættes 20 mio. kr. til pilotprojekter, der har til formål at eksperimentere med nye veje til optag på danske videregående uddannelser alle med det formål, at de unge ansøgeres talenter vurderes bredere end blot deres karaktergennemsnit fra ungdomsuddannelsen, så vi sikrer at de også udfordrer sig selv og nye sider af deres talent, fremfor for blot at jagte 12-taller.

Siden globaliseringsaftalen har det videregående uddannelsessystem haft voldsomt vokseværk. Flere og flere unge end nogensinde før får i dag muligheden for en videregående uddannelse. Målene om både optag og gennemførsel er opnået hurtigere end ventet. Det har været en kæmpe succes, som mange lande kigger på med misundelse.

Men samtidig er der stærke kritiske røster, som peger på, at det ensidige fokus på øget optag og øget gennemførsel, som skiftende regeringer har styret efter, har efterladt et vakuum, hvor kvaliteten af uddannelserne er trængt i baggrunden af fokus på kvantitet og tempo.

Regeringen har netop fremlagt et forslag til en ny bevillingsreform for de videregående uddannelser, hvor den med et såkaldt indbygget kvalitets- og resultatstilskud vil koble uddannelsesøkonomi til dimittendledighed og studiegennemførsel.

Der er ikke nødvendigvis meget kvalitet i hverken dimittendledighed eller fremdrift. Og da regeringen lægger op til både at fortsætte med fremdriftsreformen og dimensionering af studiepladser baseret på ledighedstal, er der de facto tale om dobbeltstyring. Det synes vi i Radikale Venstre er en dårlig idé.

I vores bud på en bevillingsreform foreslår vi derfor, at kvalitetsudviklingen på de enkelte institutioner håndteres i de udviklingskontrakter, som indgås med hver af uddannelsesinstitutionerne. Vi mener, der skal bindes økonomi på kontrakterne, så der er noget på spil ift. kvalitetsudviklingen. Afsættet skal være den konkrete udvikling på den enkelte institution – og det er den væsentlige forskel i forhold til den automatik, der ligger i regeringens udspil.

Samtidig foreslår vi at fjerne den mekanisme, som straffer uddannelsesinstitutionerne økonomisk, hvis ikke de leverer på det konkrete mål om de studerendes gennemførselstid.

Det gør vi, fordi der er sket meget markante forbedringer gennem de seneste år i forhold til dengang, hvor de danske studerende var meget lang tid om deres studier. Og samtidig kan vi se, at elever og studerende helt ned i gymnasierne har reageret uhensigtsmæssigt stærkt på tiltagene. Der er ikke grund til at sætte mere tryk under den kedel. Tværtimod.

Et af de steder, hvor implementeringen af SRSF-regeringens SU- og Fremdriftsreform slog uhensigtsmæssigt hårdt igennem, var i forhold til studerendes mulighed for orlov fra deres studier. Da ikke mindst universiteterne frygtede for ikke at nå målene om øget studiefremdrift, gav de afslag på orlov, selvom reglerne herom egentligt var uændrede. Alle studerende kan af sociale eller faglige grunde (fx forskningsår) få brug for orlov. Derfor vil vi indføre en lovfæstet ret til orlov.

I dag kan unge studiesøgende få øget deres karaktergennemsnit med 8 pct., hvis de søger optagelse på en videregående uddannelse i kvote 1 med en adgangsgivende eksamen, der senest er afsluttet op til to år før ansøgningsåret. Men der er allerede ekstra SU til dem, der starter efter maksimalt to år, så det er helt overflødigt med bonussen, der fører til karakterinflation og unødig fokus på karaktergennemsnit. Radikale Venstre foreslår derfor at afskaffe studiestartsbonussen.

Samtidig er det sådan, at hvis unge har valgt flere fag på A-niveau end der kræves på deres gymnasiale uddannelse, får de i dag automatisk justeret deres karaktergennemsnit. Et ekstra fag på A-niveau giver en justering med 3 pct. og to ekstra fag en justering med 6 pct. Det er rigtig godt hvis unge motiveres til at tage flere A-niveau fag på ungdomsuddannelsen. Det er bare ikke hensigtsmæssigt, at de motiveres af en karakterbonus. Radikale Venstre foreslår derfor at afskaffe bonus for ekstra A-fag.

Radikale Venstre har sikret forsøg med karakterfri 1.g-klasser. I stedet for karakterer har eleverne fået mere feedback fra deres lærere. Erfaringerne rundt om i landet er rigtig gode. Markant mindre fravær, bedre indstilling til gruppearbejde, større vilje til at byde ind, større mod til at afprøve sig selv og øget motivation for at lære er nogle af de foreløbige resultater. Vi ønsker ordningen yderligere udbredt.

Vi foreslår, at alle landets gymnasier skal have lov til at lade deres 1.g-klasser være karakterfri – blot de meddeler det til Undervisningsministeriet og beskriver, hvordan de vil sikre feedback og evaluering. Den eksisterende forsøgsmodel foreslår vi udbredt til 2.- og 3.g-klasser, så gymnasier kan søge om at deltage i forsøg på disse klassetrin.

Regeringen har netop igangsat en evaluering af karakterskalaen. Evalueringen skal blandt andet se på, om der er gået inflation i karaktergivningen, og om der er tilstrækkelig mulighed for at anerkende den ekstraordinære indsats i den nuværende skala.

I Radikale Venstre mener vi, at det er alt for snævert et opdrag. Vi har brug for krøllede hjerner, som Einsteins, der kan skabe nybrud og skabe deres egne jobs. De eksisterende evalueringsmodeller og optagelsesformer giver alt for få muligheder for at bedømme studerende ud fra andet end et tal.

Vi foreslår, at evalueringen udvides, så skalaen også ses igennem mhp. at et revideret karaktersystem i højere grad understøtter ambitionen om et uddannelsessystem, der også anerkender det, OECD kalder det 21. århundredes kompetencer: kreativitet, kollaboration, kritisk tænkning og kommunikation.

De foreslåede tiltag anslås at koste 20 mio. kr. Midlerne findes gennem Promilleafgiftsfonden for Landbruget.