Kalundborg fortjener et fyrtårn, vi foreslår SYMBIOSE
SYMBIOSE er et sted, der løfter os kulturelt, noget vi kan være stolte af, blive klogere på og være sammen om. Et sted, der binder den stadig voksende industrisektor sammen med borgere og gæster. Et sted, der bygger bro.
SYMBIOSE er et oplevelses-, besøgs- og formidlingscenter, en arbejdsplads og legeplads, mødested og
spisested. Et sted for børnefamilier, skoleelever, studerende og lokale teenagere, internationale forskere, erhvervsfolk, delegationer fra nær og fjern, oplevelses- og arkitekturturister. På samme tid og gerne i samme rum.
Folkeskolen
Kalundborg har en kæmpe udfordring i at få udviklet kommunens folkeskoler.
Vores folkeskoler skal være så gode, at de bliver attraktive for kommunens nuværende og kommende borgere.
Radikale Venstre Kalundborg vil arbejde for:
- At kommunens folkeskoler først kommer på niveau og dernæst bliver et attraktiv i en bosætningsstrategi.
- At alle børn og unge i Kalundborg kan finde et skoletilbud, der rummer og udvikler det enkelte barn efter barnets unikke behov.
- At etablere et internationalt skoletilbud til børn og unge i Kalundborg.
Uddannelserne
Kalundborgs uddannelser er i rygende udvikling, især indenfor biotech.
Men kommunen halter som et attraktivt studiested. Det skal vi gøre noget ved.
Radikale Venstre Kalundborg vil arbejde for:
- At få korte, mellem og lange videregående uddannelser, der er attraktive
både for byens unge borgere og for kommunens arbejdsmarked. - At kommunen kan tilbyde boliger, infrastruktur, kultur og naturtilbud der
er attraktive for tilflyttende studerende fra ind- og udland.
Kunst og Kultur
Der er alt for lidt kunst og kultur i Kalundborg kommune. Et styrket kulturliv skal øge livskvaliteten for kommunens borgere og gøre det mere attraktivt at bosætte sig Kalundborg kommune.
Radikale Venstre Kalundborg vil arbejde for:
- At kommunen får en visionær kulturstrategi, der kan løfte kommunen ud af en årelang kulturel underprioritering.
- At de eksisterende kulturelle institutioner og ildsjæle støttes og udvikles ud fra egne behov og visioner.
- At nye kunstneriske og kulturelle initiativer kan opstå, spire og slå rødder i Kalundborg kommune.
- Et kulturelt oplevelsescenter med rødder i Kalundborgsymbiosen som skal vække opsigt og tiltrække besøgende lokalt, regionalt, national og
internationalt.
Sundhed og trivsel
Dårligt mentalt og fysisk helbred forringer livskvaliteten hos alt for mange borgere, og tager mange af kommunens ressourcer.
Det kan afhjælpes af langsigtet forebyggelse og genoptræning af både det fysiske og psykiske helbred.
Radikale Venstre Kalundborg vil arbejde for:
- At ligestille det somatiske og det psykiatriske sundhedsvæsen.
- At forbedre mulighederne for forebyggelse og genoptræning.
- At skabe en værdig hjemmepleje, hvor alle borgere med tilknyttet
hjemmehjælp kan forvente højt serviceniveau og ekspertise.
De særligt sårbare
Der bliver flere meget svage borgere, som bor på kommunale og private bosteder, hvor det er vanskeligt at finde personale, der kan give beboerne den rette omsorg, pleje og udvikling. Vi ønsker at etik og faglighed, skal præge den måde vi i Kalundborg tager hånd om hinanden!
Radikale Venstre Kalundborg vil arbejde for:
- At de berørte borgere og deres pårørende får en stærkere stemme i
sagsbehandlingen. - At styrke Børne & Ungeforvaltningens og Voksenhandicap Forvaltningens inddragelse af borgerne.
- At Forvaltningerne forholder sig kritisk overfor de institutioner, der har et
økonomisk incitament til at fastholde borgere i behandling. - At styrke ledelsen på kommunens egne institutioner, så de kan tiltrække og fastholde kvalificeret personale.
Bæredygtig udvikling
Kalundborg er en kommune i vækst. Det er en fordel for økonomien, men det trækker også på kommunens ressourcer: energi, vand, infrastruktur, velfærd, mm.
Vi ønsker en bæredygtig balance i kommunens udvikling, der kan veksle velstand til velfærd.
Radikale Venstre Kalundborg vil arbejde for:
- At kommunens aftaler og indsatser lever op til udviklingsmålene i FN’s
verdensmål, så de bidrager til en mere bæredygtig fremtid. - At der er arbejde til alle i et mangfoldigt arbejdsmarked, hvor der både er plads til håndens og åndens arbejde.
Landdistrikterne
Kalundborg kommune er en stor landdistriktskommune med mange, forskellige
landsbymiljøer og varierende natur og et omfattende landbrug.
Vi ser et stort potentiale i landdistrikterne, herunder for bosætning, naturgenopretning, klimaløsninger, fødevareproduktion, fritidsoplevelser og meget mere.
Radikale Venstre Kalundborg vil arbejde for:
- At det bliver nemmere at bygge nye, bæredygtige huse i landdistrikterne, herunder forskellige bomiljøer (bofællesskaber, tiny houses, husmandssteder mm)
- En mere bæredygtig infrastruktur, der binder landdistrikterne sammen i
stedet for at dele dem op. - At der bliver bedre adgang til landdistrikternes naturoplevelser, herunder
vandrestier mm.
En ny madkultur
Kalundborg er en landbrugskommune med mange, meget forskellige madproducenter.
Men Kalundborg kommune har ikke en madkultur eller en fødevarestrategi, og det vil vi gerne lave om på.
Radikale Venstre Kalundborg vil arbejde for:
- At skabe nye fødevarefællesskaber i kommunen, som cirkulære
fødevarekredsløb mellem producenter, forarbejderne, og forbrugere, så vi sikrer at intet går til spilde. - At gøre landbrugsjord tilgængelig for nye jordbrugere, der kan give liv i
landdistrikterne. - At tiltrække restauratører, der kan løfte niveauet for madoplevelser/-kultur i kommunen.
- At sikre kommunens grundvandsboringer, bl.a. ved at arbejde for at
indføre sprøjtefri zoner i drikkevandskritiske zoner.
Infrastruktur
Infrastruktur er altid til debat i Kalundborg kommune.
Vi bakker op om en Kattegatforbindelse, hvis denne som minimum kan påvise et neutralt CO2 regnskab, ikke påvirker biodiversiteten og dyrelivet og kan tunnelføres under enten Asnæs eller Røsnæs. Vi har også brug for infrastruktur til de bløde trafikanter.
Radikale Venstre Kalundborg vil arbejde for:
- At skabe flere cykelstier i landdistrikterne, der binder landsbyerne sammen og sikrer skolevejen.
- At styrke Bjergsted landsbys forslag til hævet motorvejføring.
- At en eventuel Kattegatforbindelse bliver tunnelført.
Biodiversiteten
Hele landet står i en alvorlig biodiversitetskrise. Også Kalundborg kommune.
Vi mener, at Kalundborg kommune bør bidrage aktivt og tydeligt til at fremme
biodiversiteten.
Radikale Venstre Kalundborg vil arbejde for:
- At gøre det muligt/attraktivt at omlægge landbrugsarealer til vildere natur.
- At kommunen i sin udmøntning af Planloven medtager intention om
fremme af biodiversitet. - At kommunen i sin forvaltning af egne arealer medtager hensyn til fremme af biodiversitet.
- At styrke adgangen til og sammenhængen i kommunens naturområder,
herunder synliggøre de muligheder, der allerede eksisterer samt skabe
flere muligheder i samarbejde med de private jordejere.
Rigt kulturliv
Vi vil en kommune, der udover en god økonomi, har et rigt kulturliv. Vi tror på at det giver bedre sundhed med bedre livskvalitet, samt gavner bosætningen.
En grøn kommune
Vi vil benytte enhver lejlighed til at kæmpe for en bæredygtig fremtid, hvor vi passer på biodiversiteten, naturen og vores klima.
Børnene er fremtiden
Vi skal have minimumsnormeringer i Kalundborg også før 2024, så børnene får den bedste trivsel helt fra start af, så de får bedre forudsætninger for hvad der venter dem.
Kalundborgs skoler skal være blandt de bedste i landet! Hvis vi skal nå det mål.
Sundhed for alle
Det betyder velholdte idrætsanlæg. Sund mad på skoler og institutioner. Øget fokus på forebyggelse og genoptræning efter f.eks. hospitalsindlæggelse. Der skal ydes en god hjemmepleje og træning: Det er menneskeligt godt og i sidste ende også sundt for økonomien.
Medieomtale
Vi i Radikale Venstre Kalundborg gør alt hvad vi kan for at passe på og udvikle Kalundborg Kommune i den rigtige retning. Nedenfor er et udpluk af medieomtale med projekter vi støtter, og hvor vi eller enkeltpersoner af bestyrelsen er repræsenteret.
- To nye skulpturer er som en bro mellem kunst og videnskab
TV-Kalundborg.dk
04/09/2024 - Kunsten skal ud at leve
TV-Kalundborg.dk
15/04/2023 - Solen blev sløret - Nu kan man opleve hele universet
TV-Kalundborg.dk
02/09/2022 - Mens vi venter
TV-Kalundborg.dk
04/06/2022 - Ambitioner om at sætte gang i kulturen
TV-Kalundborg.dk
14/05/2022 - Prinsessen på ærten fik nyt hjem i eventyrhuset
TV-Kalundborg.dk
08/05/2022 - Y-Camp åbner studentercafé
Sn.dk
08/04/2022 - Kulturformand i fin form tog imod cykel-trofæet
Sn.dk
20/01/2022
Nysgerrig?
Hvis du er nysgerrig på at høre nærmere om et eventuelt medlemskab, så er du mere end velkommen til at kontakte vores Kommuneformand Mette Hvid Brockmann til en uforpligtende samtale om muligheder og drømme. Så står vi i Radikale Venstre Kalundborg klar med åbne arme.
Hans Munk 64 år
"Jeg lytter før jeg beslutter!" På den måde vil jeg en politik, der ikke kun handler omøkonomi, men at der gives plads til de etiske og menneskelige værdier, som gør at borgere og medarbejdere behandles værdigt.
Vi skal hjælpe dem der har brug for det!
Vi skal motivere dem, der klarer sig selv til at tage et samfundsmæssigt ansvar!
Alle skal opleve ejerskab et ejerskab i det fællesskab, som vores lokale samfund er!
Michael Augustine 59 år
Selvstændig erhvervsdrivende med fokus på beskæftigelse og en aktiv erhvervsudvikling under hensyntagen til miljø og grønne løsninger. Innovativ og anderledes økonomisk tankegang til styrkelse af den nære velfærd med ældre, børn og sociale indsatser i fokus. Styrkelse af rammer og muligheder for uddannelse og en velfungerende folkeskole.
Mette Hvid Brockmann 51 år
Jeg brænder for bæredygtighed og tror på, at vi skal skabe helt nye muligheder i mødet mellem by og land. Vores landdistrikter skal være endnu bedre levesteder – hele året. Kalundborg kan blive Danmarks fyrtårn som bære-dygtig industriby. Vi skal styrke vores uddannelser, kulturtilbud, både det brede og det mere ekstraordinære. Og endelig skal vi passe bedre på og udvikle vores vilde, smukke natur, som gør Kalundborg kommune til et helt sær-ligt sted at bo.
Jeppe Sørensen 45 år
Som far til 5, så mener jeg at børnene skal prioriteres nu, både i dagtilbud og i skolerne. Vi må være ambitiøse og sikre at alle børn får et lærerigt og godt børneliv med tilbud der løftes op i den bedste ende for Danmark.
Det gode børneliv med topkvalitet i dagtilbud og skoler, skal sammen med modig byudvikling og mere kultur gøre Kalundborg Kommune mere attraktiv for bosætning.
Klima og miljø skal tænkes ind i alt hvad Kalundborg Kommune gør. Vi skal være CO2 neutrale.
Ejnar Jensen 73 år
Energi, fokus på vedvarende, grøn energi fra vind, sol og vand.
Miljø, fokus på bæredygtige løsninger i hverdagen og i industrien.
Fokus på affald og genbrug, så vores affald kan genanvendes fornuftigt.
Alle mennesker skal tages alvorligt og respekteres.
Mia Reesen 36 år
Jeg vil kæmpe for børnene og de svageste i samfundet. Jeg elsker mangfoldigheden og hylder kreativt iværk-sætteri. Vi skal passe på den verden vi lever i med natur, miljø og klima.
Povl Barfod 64 år
Kunst og kultur. Særligt udsatte grupper. Bæredygtig turisme og miljø politik. Synlig indflydelse for borgerne i nærområder. Aktivering og integration af nye borgere. Gennemarbejdet byplanlægning. Vækst under ansvar og støtte til iværksættere. At gøre Kalundborg attraktiv for bosætning af nye og kommende borger.
Teresemarie Lisiux 41 år
Kunst og kultur. Særligt udsatte grupper. Bæredygtig turisme og miljø politik. Synlig indflydelse for borgerne i nærområder. Aktivering og integration af nye borgere. Gennemarbejdet byplanlægning. Vækst under ansvar og støtte til iværksættere. At gøre Kalundborg attraktiv for bosætning af nye og kommende borger.
Eline Poulsen Nielsen 19 år
Klima, Miljø og biodiversitet. Der skal også være en verden til den næste generation.