Næste møde er den årlige generalforsamling TORSDAG DEN 3. APRIL KL. 19.00 (Kom lidt før. Døren er låst under mødet.)
Næste møde er den årlige generalforsamling TORSDAG DEN 3. APRIL KL. 19.00 (Kom lidt før. Døren er låst under mødet.)
Tirsdag den 6. maj (opstillingsmøde)
Onsdag den 11. juni
Onsdag den 11.december 2024 afholdt vi et julemøde under hyggelige, private former hos et af vores medlemmer.
Godt en halv snes medlemmer var mødt op til et veldækket bord med både sild, laks og ost. Her fik vi nogle gode og uformelle politiske drøftelser om situationen i Gribskov Kommune.
/ Peter L Sørensen, Webmaster
En gruppe på fire udefra har lavet en vurdering (taskforce) af, hvad der skal til for, at vi som parti får håndteret nogle af de udfordringer, vi står overfor. Det drejer sig blandt andet om, at vi skal have flere aktive medlemmer og hermed adressere den medlemskrise, der præger de politiske partier.
Find Taskforcens præsentation her
https://radikale.us18.list-manage.com/track/click?u=d8425c9899799b2cd7427262a&id=8e2ff627ab&e=163ed7f87c>
Christina Thorholm
Opstillet i Hillerødkredsen, som omfatter Hillerød og Gribskov
Se og læs om Christina her
Gribskov Radikale på Facebook - klik her
Del gerne radikale.dk/lokalforeninger/gribskov
på sociale medier
Bestyrelse
Søren Bald (formand)
bald1940@gmail.com ,
Claus Bindslev,
Andreas Buchhave Jensen ,
Mette Dollerup (næstformand)
mette@krohn-dollerup.dk ,
Rikke Heitmann ,
Arne Skovgaard (kasserer) ,
Peter Sørensen (hjemmesideansvarlig)
PeterLoysemos@gmail.com ,
Suppleanter til bestyrelsen:
Helge Muhle Larsen
Karl Terpager
Revisor:
Thomas Frandsen
Revisorsuppleant:
Frank Slemming

Vedtægter for Det Radikale Venstres kommuneforening i Gribskov Kommune
Kommuneforeningens navn er Gribskov Radikale.
§ 1. Medlemmer
Medlemmer af Det Radikale Venstre, der er bosiddende i Gribskov Kommune, er medlem af kommuneforeningen.
§ 2. Formål
Kommuneforeningens formål er:
- at fremme den politiske aktivitet i kommunen med henblik på at skabe størst mulig medlemstilslutning til kommuneforeningen og størst mulig tilslutning til Det Radikale Venstres politik,
- at lede Det Radikale Venstres arbejde i kommunen,
- at sikre samarbejde med kommunens valgte radikale kommunalpolitikere,
- at sikre opstilling af radikale kandidater til kommunevalg,
- at gennemføre valgkamp ved kommunevalg,
- at medvirke i valgkampe ved regionsrådsvalg, folketingsvalg og Europaparlamentsvalg samt ved folkeafstemninger i øvrigt,
- at sikre samarbejde med den anden kommuneforening i opstillingskredsen.
§ 3. Generalforsamling
Generalforsamlingen er kommuneforeningens øverste myndighed.
Den årlige ordinære generalforsamling afholdes inden 15. april.
Indkaldelse til generalforsamling skal ske skriftligt med mindst to ugers varsel, med angivelse af dagsorden, til medlemmerne af foreningen - eller ved annoncering i et medlemsblad, der mindst dækker foreningens geografiske område.
Møde-, tale- og stemmeret på ordinære og ekstraordinære generalforsamlinger eller opstillingsmøder har enhver, der er medlem af foreningen og har betalt kontingent rettidigt og senest 14 dage før det møde, hvor stemmeafgivningen finder sted.
Dagsordenen skal mindst indeholde følgende punkter:
1. valg af dirigent, referent og stemmetællere
2. formandens beretning
3. forelæggelse af det reviderede regnskab
4. fastsættelse af kontingent for det følgende år
5. behandling af indkomne forslag
6. valg af
a) formand
b) bestyrelsesmedlemmer
c) 2 suppleanter
d) 1 revisor
e) 1 revisorsuppleant
7. valg af delegerede til storkredsforsamlingen
8. valg af delegerede til regionsforsamlingen
9. valg af delegerede til landsmødet
11. eventuelt.
Til storkreds-, regionsforsamlinger og landsmødet vælges en delegeret pr. påbegyndt 15 medlemmer, jævnfør landsforbundets vedtægter.
Forslag, som ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal indsendes til formanden senest 8 dage før generalforsamlingen.
§ 4. Bestyrelse
Kommuneforeningen ledes af en bestyrelse bestående af
a) formanden,
b) 6 medlemmer valgt af generalforsamlingen.
Partiets repræsentant(er) i byrådet og en repræsentant valgt af den lokale RU-organisation (Radikal Ungdom af 1994) og bosiddende i kommunen tiltræder bestyrelsen uden stemmeret.
Formanden vælges af generalforsamlingen for et år ad gangen.
Alle medlemmer af bestyrelsen kan stille op som kandidater til regionsråd, byråd, folketing eller Europaparlamentet. Vælges formanden, fratræder han formandsposten, og næstformanden indtager hans post frem til næste ordinære generalforsamling.
Bestyrelsesmedlemmer vælges for 2 år; halvdelen af bestyrelsen er på valg hvert år.
Suppleanter til bestyrelsen, revisor og revisorsuppleant vælges for et år ad gangen.
Valgbar er ethvert medlem af foreningen, som har betalt kontingent rettidigt, det vil sige senest 14 dage før det møde, hvor valget finder sted.
I sager, som er optaget på den til bestyrelsesmedlemmerne udsendte dagsorden, er bestyrelsen beslutningsdygtig uanset antallet af fremmødte. I andre sager er bestyrelsen beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af dens medlemmer stemmer for at optage sagen på dagsordenen. Ved afstemning gælder absolut stemmeflertal.
Senest en måned efter generalforsamlingen afholder bestyrelsen sit første møde. Bestyrelsen vælger på dette møde næstformand, kasserer og eventuelt sekretær af sin midte.
Bestyrelsesmøderne er åbne for foreningens medlemmer. Efter formandens motiverede afgørelse kan et bestyrelsesmøde afholdes lukket.
Bestyrelsen indkaldes så ofte, formanden finder det fornødent, dog mindst 4 gange årligt, og den skal indkaldes, og mødet afholdes inden for tre uger, når mindst 2 medlemmer over for formanden fremsætter ønske herom.
§ 5. Kontingent og regnskab
Stk. 1. Foreningens regnskabsår følger kalenderåret.
Medlemskontingentet forfalder den 1. januar i det år, for hvilket kontingentet gælder, og skal være indbetalt senest 14 dage før den ordinære generalforsamling. Kontingentet opkræves af landsforbundet.
Stk. 2. Kommuneforeningen udreder af medlemskontingentet eventuelle økonomiske bidrag til opstillingskredsforsamlingen, storkredsforsamlingen og regionsforsamlingen, således som disse organisationsled måtte beslutte.
Stk. 3. Revisor har pligt til mindst en gang i løbet af regnskabsåret at gennemgå foreningens regnskab og bilag og at kontrollere beholdningens tilstedeværelse.
§ 6. Ekstraordinær generalforsamling
Ekstraordinær generalforsamling kan afholdes, når formanden eller bestyrelsen ønsker det, og skal afholdes, når mindst 1/3 af bestyrelsens medlemmer eller mindst 1/4 af foreningens medlemmer indgiver skriftlig begæring derom med motiveret forslag til dagsorden. En sådan ekstraordinær generalforsamling skal indvarsles senest 2 uger efter, at formanden har modtaget anmodning om afholdelse, og indvarsles i øvrigt efter reglerne i § 3.
§ 7. Kommunevalg
På den ordinære generalforsamling forud for et kommunevalg træffes bestemmelse om antal af kandidater på listen og opstillingsform (partiliste, sideordnet opstilling eller sideordnet prioriteret opstilling), samt om eventuelle geografiske og andre hensyn ved listens sammensætning. Opstilling af kandidatliste til kommunevalget sker på opstillingsmødet
Senest 6 måneder før et kommunevalg fastsætter bestyrelsen tid og sted for opstillingsmødet, der indvarsles efter reglerne i § 3.
Dagsorden for opstillingsmødet skal indeholde følgende punkter
- valg af dirigent, referent og stemmetællere
- beslutning om (eventuelt bemyndigelse til bestyrelsen vedrørende) valgforbund
- kandidatliste (eventuelt bemyndigelse til bestyrelsen om udvidelse af denne)
- eventuelt.
§ 8. Valg og afstemning
Beslutninger træffes altid ved almindeligt (simpelt) flertal blandt de stemmeberettigede mødedeltagere, der er til stede på afstemningstidspunktet. Afstemning skal være skriftlig, hvis blot én stemmeberettiget kræver det.
Ved alle møder i kompetente forsamlinger kan der kun træffes beslutning i sager, der er optaget på den forud for mødet udsendte dagsorden. Dog kan der altid vedtages udtalelser om aktuelle politiske emner.
Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.
Valg af personer til tillidsposter, der rækker ud over det enkelte møde, skal ske skriftligt, hvis blot én mødedeltager kræver det.
Når der til en tillidspost kun skal vælges én person, skal vedkommende kandidat have opnået absolut flertal for at være valgt. Opnås dette ikke i første afstemningsrunde, udgår den kandidat, der fik færrest stemmer, hvorefter der foretages ny afstemning blandt de tilbageværende kandidater. Denne procedure gentages, indtil en af kandidaterne har opnået absolut flertal, eller der kun er to kandidater tilbage. Den kandidat, der ved den følgende afstemning opnår flest stemmer, er herefter valgt.
Hvor mere end én person skal vælges, skal der, såfremt én stemmeberettiget deltager kræver det, altid stemmes skriftligt efter pointmetoden.
Note, Pointmetoden:
Stemmesedlen indeholder navnene på samtlige kandidater. For at lette optællingen oplistes kandidaterne i samme rækkefølge på alle stemmesedler.
Hvor der skal vælges op til 6 personer, skal der stemmes på det antal kandidater, der skal vælges. 6 point til førstevalget, 5 point til nr. 2 o.s.v. ned til nr. 6, som tildeles 1 point. Skal der vælges mere end 6, skal der stemmes på 6 plus 1/3 af resten. Der forhøjes til nærmeste hele tal. D.v.s. skal der vælges 10 personer, er der 6 plus 1,33 (oprundes til 2), i alt 8 point til førstevalget, 7 til nr. 2 og så videre ned til nr. 8, som tildeles 1 point. Opstår der stemmelighed, foretages ny afstemning mellem de personer, der havde lige mange stemmer. Opstår der igen stemmelighed, foretages lodtrækning.
Valg af en person kan kun finde sted, når den pågældende mundtligt på mødet eller skriftligt og dokumenteret over for dirigenten har erklæret sig villig til at modtage valg til den specifikke tillidspost.
§ 9. Vedtægter
Vedtægterne kan kun ændres på en generalforsamling, hvis ændringsforslaget er optaget som selvstændigt punkt på dagsordenen med angivelse af forslagets ordlyd, og hvis 2/3 af de fremmødte medlemmer stemmer for vedtægtsændringen.
Ændringer i vedtægterne, der er en følge af ændringer i Det Radikale Venstres landsforbunds vedtægter, kan dog umiddelbart indarbejdes og meddeles på førstkommende ordinære generalforsamling.
Bestemmelserne i landsforbundets vedtægter er i øvrigt gældende for foreningen.
§ 10. Opløsning
Eventuel opløsning af foreningen skal ske ved, at der på to på hinanden følgende generalforsamlinger med 14 dages mellemrum opnås flertal for en opløsning af foreningen. Beslutningen skal tages med totredjedels flertal af de fremmødte på hver af de afholdte generalforsamlinger.
Historik:
§ 9 (Urafstemning) udgik på den ordinære generalforsamling 2/4-2019
Tidligere ændringer er ikke tilgængelige elektronisk
Vedtaget på den stiftende generalforsamling den 15/11 2006 med ændringer vedtaget på den ordinære generalforsamling den 28/3 2007 og senere.
Ordinær generalforsamling afholdt 4/4-2024
Dagsorden i henhold til vedtægterne:
1. Velkomst, valg af dirigent og referent
Formanden bød velkommen. Navnerunde viste, hvem hinanden er. Helge Muhle valgt som dirigent og formanden som referent.
2. Formanden henviste til den skriftlige beretning. Partiet har gennem årene ændret profil, så se vedhæftede fil, der viser bedste radikale resultater over tid. Beretningen blev taget til efterretning.
3. Regnskabet var udsendt med indkaldelsen. Regnskabet blev godkendt.
4. Fastsættelse af kontingent. Uændret 550 kroner.
5. Indkomne forslag: Der var ikke indkommet forslag.
6. Valg
* Formand: Søren Bald blev valgt, men oplyste, at han efter kommunalvalget i 2025 vil trække sig.
* Valg er 3 bestyrelsesmedlemmer for en 2-årig periode: På valg er Andreas Buchhave, Rikke Heitmann & Frank Slemming - sidstnævnte ønskede ikke genvalg, så i stedet blev valgt Claus Bindslev, Tisvildeleje. Se den samlede bestyrelse efter sidste punkt i referatet.
* Valg er to suppleanter til bestyrelsen: Karl Terpager & Helge Muhle
* Valg af en revisor - Valgt blev Thomas Frandsen
* Valg af en revisor-suppleant - valgt blev Frank Slemming
* Valg af tre delegerede til storkredsforsamlingen i den nordsjællandske storkreds: Rikke Heimann, Andreas Buchhave & Søren Bald.
* Valg af tre delegerede til partiets landsmøde i september: Claus Bindslev, Andreas Buchhave & Rikke Heitmann. Suppleant: Helge Muhle
* Valg af folketingskandidat, hvor Gribskov-foreningen sammen med Hillerød kommune udgør Hillerød-kredsen. Christina Thorholm blev valgt enstemmigt.
7. Formanden orienterede om foreningens forslag til ændring af landsforbundets vedtægter, som vil indebære, at hverken landsformand eller næstformand kan være folketingskandidat, og at partiets hovedbestyrelse kan konstituere ny landsformand og ny næstformand, hvis en eller de begge trækker sig. Han vidste reelt ikke ret meget om baggrunden for konflikten i landsforbundets ledelse, men mente, at det devsærre var en personkonflikt, der var håndteret uprofessionelt.
8. Politisk debat. I debatten deltog: Bo Jul, Rikke Heitmann, Christina Thorholm, Karl Terpager, Helge Muhle, Claus Bindslev, Andreas Buchhave, Peter Sørensen, Frank Slemming & Søren Bald.
Emnerne spændte fra: Skolepolitik, borgerinddragelse, trafik, kommunens forvaltning, borgerrådgiveren, samarbejdet i byrådet, tog-driften mellem området og Hovedstaden samt tilflytningsmønstre til kommunen, herunder forskellige boligtyper.
9. Evetuelt: Der viste sig et par hjælpsomme mennesker, der ville aftage 100 plakater til opsætning i forbindelse med EU-valget.
Ordinær generalforsamling afholdt 16/3 2023
Referat:
Gribskov Radikale Venstres ordinære generalforsamling torsdag den 16. marts 2023 kl. 19.00 på Gribskov Rådhus
1. Velkomst, valg af dirigent, referent og stemmetæller: Rikke Heitmann valgt som dirigent og Søren Bald som referent
2. Formandens beretning: Søren Bald oplyste, at han som repræsentant for Gribskov-foreningen havde indsendt forslag til en vedtægtsændirng i landsforbundet, der skulle sikre, at medlemmer fritaget for digital kommunikation i alle led af partiet skulle kunne deltage i afstemninger om personvalg.
3. Det reviderede regnskab: Kassereren Arne Skovgaard fremlagde det reviderede regnskab, der viste et smukt overskud på lidt over 11.000 kroner, men vi havde lovet Hillerød-foreningen et bidrag til Christina Thorholms valgkamp, så lige nu var kassen i bund. Regnskabet blev godkendt.
4. Fastættelse af kontingent: Forslaget om uændret kontingent på 550 kroner blev vedtaget.
5. Indkomne forslag: Der var ingen.
6. Valg af formand: Søren Bald var villig til genvalg og blev valgt.
7. Valg af tre bestyrelsesmedlemmer for en 2-årig periode: Valgt blev Mette Dollerup, Arne Skovgaard og Peter Sørensen.
Der var en ledig plads blandt de tre personer i 2022 valgte. Denne post indtrådte Andreas Buchhave Jensen i for en 1-årig periode.
8. Valg af suppleanter: Valgt blev Helge Muhle Larsen og Karl Terpager
9. Valg af revisor og revisorsuppleant: Valgt blev Thomas Frandsen og Bo Jul som suppleant
10. Valg af 3 delegerede til storkredsforsamlingen: Valgt blev Søren Bald, Helge Muhle Larsen og Frank Slemming.
11. Valg af delegerede til landsmødet: Valgt blev Søren Bald, Helge Muhle Larsen og Frank Slemming
12. Gribskov-foreningens stillingtagen til opstilling af kandidat i Hillerød-kredsen:
Forsamlingen tilsluttede sig genopstillingen af Christina Thorholm i forventning om, at hun ikke ville bestride et dobbetmandat.
13. Evetuelt - og politisk debat: Den politiske debat samlede sig om partiets aktuelle ageren, hvor flere var utilfredse med kursen under debatten om afskaffelsen af St. bededag. Flere temaer blev vendt og bekymringen over partiets aktuelle situation var stor. Forslag om at vi ved april-mødet drøfter kollektiv trafik i Nordsjælland.
Referat ved Søren Bald
ORDINÆR GENERALFORSAMLING AFHOLDT 6/4 2022
Dagsorden:
1. Velkomst, præsentation og valg af dirigent
2. Formandens beretning (En skriftlig beretning vil blive udsendt en uge før generalforsamlingen)
3. Forelæggelse af det reviderede regnskab - vil blive fremlagt ved generalforsamlingen.
4. Fastsættelse af kontingent for det følgende år (Bestyrelsen foreslår uændret kontingent)
5. Behandling af indkomne forslag
6. Valg af:
* Formand - Søen Bald er villig til at modtage genvalg
* 3 bestyrelsesmedlemmer for en 2-årig periode. Valgperioden udløber for Karl Terpager, Rikke Heitmann & Christine Thaarup. Karl Terpager ønsker ikke genvalg.
* 2 suppleanter. Den ene er fraflyttet kommunen, og den anden er Thomas Frandsen.
* 1 revisor
* 1 revisorsuppleanter
7. Valg af repræsentant til storkredsforsamlingen. Valgt er Karl Terpager, der ikke ønsker genvalg. Formanden stiller gerne op til denne post.
8. Valg af delegerede til landsmødet. Til det ekstraordinære landsmøde i april med valg af nyt principprogram er de i 2021 valgte igen delegerede. Til landsmødet i september 2022 har vi ret til 3 delegerede, som skal vælges ved generalforsamlingen den 6. april.
9. Forberedelse af mødet med landsformanden, Mikkel Sarbo, den 5. maj, hvor han gæster Gribskov-foreningen. Dette møde begynder kl. 18.30! Og afholdes som de andre møder på Gribskov Rådhus.
10. Gribskov-foreningens indstilling til, hvem der skal være Hillerød-kredsens folketingskandidat. Gribskov og Hillerød udgør tilsammen Hillerød-kredsen. Formanden går ind for genvalg af Christina Thorholm.
11. Politisk debat. Hvis Christina Thorholm har mulighed for at være med den 6. april, bliver det med oplæg fra hende. Skal vælgerforeningen anbefale noget bestemt forud for folkeafstemningen den 1. juni? Og i øvrigt kan alt drøftes under dette punkt.
12. Eventuelt
REFERAT AF ORDINÆR GENERALFORSAMLING
I GRIBSKOV RADIKALE VENSTRE
Generalforsamilngen blev afholdt på Gribskov Rådhus onsdag den 6. april 2022 kl. 19.00
Punkt 1
Formanden, Søren Bald, bød velkommen og foreslog Helge Muhle Larsen som dirigent. Han blev valgt og konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indvarslet. Søren Bald blev referent.
Punkt 2
Formandens beretning var udsendt skriftligt med udgangspunkt i de frygtelige begivenhder i Ukraine. Han foreslog, at den egentlige debat fandt sted under eventuelt.
Punkt 3
Forelæggelse af dte reviderede regnskab. Kassereren, Arne Skovgaard, fremlagde regnskabet, der viste et underskud, men i 2022 vil vi få flere midler i kraft at højere stemmetal ved kommunalvalget. Regnskabet blev godkendt. Medlemstallet var netto gået to tilbage.
Punkt 4
Kontingentet blev fastsat til uændret 550 kroner
Punkt 5
Der var ingen indkomne forslag
Punkt 6
Valg:
Valg af formand. Søren Bald blev genvalgt
Valg af 3 bestyrelsesmedlemmer for en 2-årig periode
Valgt blev Rikke Heitmann, Christine Thaarup & Frank Slemming
Der var kun tre kandidater til posterne som bestyrelsesmedlemmer. Efter valget af de tre overrakte formanden Karl Terpager en flaske vederkvægende spiritus som tak for hans indsats gennem årene.
Valg af suppleanter: Valgt som 1. suppleant blev Thomas Frandsen og som 2. suppleant Karl Terpager
Valg af revisor: Thomas Frandsen blev valgt og som revisorsuppleant. Bo Jul Nielsen
Punkt 7
Valg af repræsentant til storkredsforsamlingen. Søren Bald blev valgt.
Punkt 8
Valg af delegerede til landsmødet i september: Foreningen har 3 delegerede og valgt blev: Rikke Heitmann, Frank Slemming & Søren Bald. Suppleanter blev Mette Dollerup og Helge Muhle Larsen.
Punkt 9
Forberedelse af mødet med landsformanden torsdag den 5. maj, hvor mødet begynder 18.30! Skolepolitik var et oplagt emne, men også partioaganisatoriske spørgsmål. (senere er datoen flyttet)
Punkt 10
Gribskov--foreningen indstilling af folketingskandidat til nominering i Hillerød-kredsen. Formanden anbafalede til næste valg Chrstina Thorholm, hvilket forsamlingen tilskuttede sig.
Punkt 11
Politisk debat. Christina Thorholm var p.g.a. andet møde forhindret i at være til stede.
Punkt 12
Evetuelt: Under dette punkt blev der mere bredt drøftet bl. a. folkeskolen contra friskoler, krav til overholdelse af lokalplaner og nabo-orientering, problemerne med den forelagte tekst til afstemningen om forsvarsforbeholdet den 1. juni, samabejdsmønstre i byrådet og samtidig med drøftelserne indtog de fremmødte diverse oste, brød og vine. Vi vil tilbyde Maud fra Alternativet en post som tilforordnet i Esbønderup. Bo Jul tager sig af den sag. De tre andre poster klarer vi selv og Bo Jul står for det formelle.
Der vil næste år blive opfordret til en form for tilmelding, hvis man gerne vil deltage i de kulinariske glæder.
Referat ved Søren Bald Helge Muhle Larsen
Tibirke Sand den 7. april 2022 dirige
Sigrid Friis VALGT